Program for Smuk Kvindeløb i Silkeborg
Efter succesen i 2009 er vi klar igen!
Silkeborg Motion- og Triathlonklub (www.smt-silkeborg.dk) byder velkommen igen i 2010, og vi glæder os til at tage imod jer og give jer en super god oplevelse.
Tid og sted
Søndag den 12. september 2010 kl. 11.00.
Start og mål ved Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg.
Ruten
Løbet har start og mål ved området omkring Ferskvandscentret og AQUA. Ruten fører dig rundt om Vejlbo Mose, gennem parken bag AQUA og ned gennem friluftsområdet Indelukket, hvor man løber langs med Gudenåen. En meget smuk og hyggelig rundtur på 5 km, hvor såvel løbere som tilskuere får gode oplevelser undervejs.
Tilmelding
Der kan tilmeldes via linket herunder. Her kommer man ind på Sportstimings tilmeldingsside, hvor man følger anvisningerne.
Der kan både vælges individuel tilmelding og holdtilmelding.
Ved tilmelding opgives blandt andet forventet løbstid mhp. at blive placeret i den rigtige startgruppe. Man er meget velkommen til at gå (evt. powerwalk) - dette er med start i den sidste startgruppe.
Deltagerantal begrænses til 2100 løbere af hensyn til planlægning og afvikling af løbet. Tilmelding lukker, når dette antal er nået. Ellers kan tilmelding ske online helt frem til søndag den 5. september kl. 23.59.
Man kan eftertilmelde sig på dagen, men kommer da automatisk i sidste startgruppe.
Pris
140 kr. pr. deltager uanset alder.
Udover deltagelse i løbet får du en flot løbe T-shirt fra Adidas samt en lækker gavepose.
Tidtagning
Til tidtagning benyttes firmaet Sportstiming.
Der anvendes chip, der skal monteres på skoen.
Startnummer og chip sendes ikke ud med posten i år, men skal afhentes på løbsdagen, så kom i rigtig god tid for at undgå kø! Vi har åbent fra kl. 8.00.
Der er ligeledes mulighed for at afhente startnummer i målområdet dagen før, altså lørdag den 11. september, mellem kl. 13.00 og 15.00.
Startnummeret skal bæres synligt på brystet løbet igennem.
Startprocedure
Der startes i 6 grupper med 2 minutters interval.
Første hold starter kl. 11.00, næste hold kl. 11.02 osv.
Starttid fremgår af startnummer.
Løbe T-shirt
Alle Adidas t-shirts udleveres på løbsdagen fra kl. 8.00. ved startstedet.
T-shirts afleveres kun mod aflevering af den t-shirt talon, der sidder på startnummeret, hvor også størrelsen er angivet.
T-shirts skal afhentes på dagen og eftersendes ikke.
Klasser
Der løbes i 8 aldersklasser, som er alder på løbsdagen:
0-14 år, 15-19 år, 20-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år, 60-69 år, 70+ år.
Præmier
Der er flotte præmier til den hurtigste løber i hver klasse.
Der vil desuden være mulighed for at vinde lodtrækningspræmier, som bliver udtrukket på startnummeret.
Gaveposer
For at få udleveret en gavepose efter løbet, skal du aflevere din chip.
Posen indeholder smagsprøver, rabatgavekort og meget mere.
Gaveposer eftersendes ikke.
Væske
Der vil blive udleveret væske, når du kommer i mål.
Opvarmning
Foregår på pladsen umiddelbart før start med instruktører fra Silkeborg Sportscenter som indpiskere.
Parkering
Løbsarrangørerne kan ikke anvise specielle parkeringspladser. Se www.silkeborg.dk og søg på parkering. Her fås et citykort over byen, inklusive parkeringsmuligheder.
Fra banegård og busstation er der ca. 1 km.
Eller snup cyklen.
Værdigenstande
Mindre værdigenstande kan opbevares i telt. Skal være i plasticpose påført startnummer.
Genstandene udleveres mod fremvisning af startnummer.
Der ydes ikke erstatning for bortkomne genstande.
Toiletter
Der vil være et antal toiletter i målområdet.
Omklædning
Der er ingen mulighed for omklædning og bad.
Tider / Resultatliste
Du får din tid via sms, når du er kommet i mål, hvis du har tilmeldt dig sms-service.
Du kan desuden finde dit resultat på hjemmesiden senere på dagen.






